Oplagt til brunchbuffet

Brunchpandekager

med risengrød og topping af appelsin og granatæble

10 PERSONER

INGREDIENSER

20 brunch-pandekager:
600 g Risengrød, TULIP FOODSERVICE
4 æg
1,5 dl mælk
1,5 dl hvedemel
2 tsk. bagepulver
1,5 tsk. kanel
1,5 spsk. vaniljesukker
1 tsk. salt
smør til stegning

Topping:
150 g hakkede mandler
15 g chiafrø
200 g appelsin skåret i fileter
150 g granatæblekerner
5 g frysetørrede hindbær

TILBEREDNING

Pisk æg, mælk, hvedemel, bagepulver, kanel, vaniljesukker og salt sammen i en skål. Vend risengrød i blandingen og lad det stå og trække i ½ time.

Varm en pande op med smør. Kom ¾ dl pandekagedej på panden og steg hver pandekage ved medium varme i 2-3 min., til de er gyldne. Kan med fordel steges i forvejen og lunes inden servering.

Lav portionsanretninger med to brunchpandekager og drys med hakkede mandler, chiafrø, appelsinfileter, granatæblekerner og frysetørrede hindbær. Servér med akaciehonning.

Serveringstip:

Servér med vaniljeskyr eller hytteost.
Oplagt til brunchbuffet!